Kropsterapi

En kropsterapeutisk behandling skaber flow i kroppen, og løsner op for spændinger. Vi går på opdagelse i dine spændingsmønstre og kigger på hvorfor de kommer til udtryk som de gør. Ved hjælp af åndedrættet, dybe stræk og tryk, pulserende bevægelser, samt aktivering af lymfesystemet, løsnes op for spændinger, og energien kan flyde frit.

Du vil efterfølgende føle et frit åndedræt og en større bevægelighed i kroppen. Kropsterapi er for alle, uanset om man har konkrete problemer, som smerter i knæ, skulder, ryg osv., eller man gerne vil forebygge smerter og stivhed i kroppen.

Brugt regelmæssigt er kropsterapi er et fantastisk redskab til at skabe en krop og et sind i balance, hvor spændinger ikke får lov at udvikle sig til blivende problemer. Spændinger kan opstå alle steder i kroppen, og f.eks. kan spændinger i underlivet hos kvinder, være med til at skabe smertefulde menstruationer, ligesom et spændt mellemgulv begrænser vores vejrtrækning.

Vejrtrækningen er essentiel for vores velbefindende, og er den hæmmet af et spændt mellemgulv, vil det påvirke mange faktorer i kroppen bl.a. vores afgiftning som kan forårsage ophobning af syre i kroppen, hvilket kan resultere i stive led og spændt bindevæv, og sådan kan der dannes grundlag for mange problemer som hovedpine, muskelspændinger, nedsat bevægelse/stivhed i led, nedsat fordøjelse osv.

Åndedrættet er også vores direkte forbindelse til nervesystemet, og har stor betydning for vores stressrespons, derfor er kropsterapi også et godt redskab, hvis du føler dig stresset eller overvældet.

Se priser og book tid - KLIK HER