Produkter

Alle ”mine” produkter/brands er nøje udvalgt. Jeg har kun ting på hylderne som jeg selv bruger, og kan stå 100% inde for. For mig er det vigtigt at man kan bruge sine hudplejeprodukter, uden at skulle spekulere over om de indeholder skadelig kemi, eller hormonforstyrrende stoffer.

Du finder lige nu følgende produkter på hylderne:

BETTES skincare

Mette, der har udviklet og som producerer Bettes skincare, er uddannet indenfor biomedicinsk laboratorievidenskab. Hun har siden barnsben interesseret sig for urter, og udlever nu sin drøm  om at udvikle sin egen naturlige og økologiske luksus hudpleje serie.

En serie der ikke blot er helt uden skadelige kemikalier, men som også er yderst effektiv og giver mærkbare resultater. Alle ingredienser er nøje udvalgt og intet er overladt til tilfældigheder. Ved hjælp af de mest næringsrige olier, blide urteudtræk og naturlige aktive ingredienser/vitaminer, understøttes hudens egne selvhelende mekanismer, så din hud igen kan stråle af sundhed.

Opskrifterne er udviklet og testet helt fra bunden, med en stor baggrundsviden om urter og oliers sammensætning og virkning, samt om hudens anatomiske og cellulære opbygning

Der bruges egne urteudtræk, med urter fra haven og/eller høstet fra den vilde natur, fremfor ekstrakter, denne fremgangsmåde, holder hele kompleksiteten af urterne intakte, hvilket medfører bedre og hurtigere resultater. Deres naturlige aktive egenskaber bliver holdt intakt gennem nænsom opvarmning og koldrøringsmetoder.

Der bruges kun mellem 0-55% vand (dvs. vandige urteudtræk) i produkterne. Det betyder, at hvert enkelt produkt har en meget højere procentdel af værdifulde olier og aktive ingredienser, hvilket medfører at effektiviteten i produkterne forøges og som bl.a. giver en bedre beskyttelse af huden i skiftende vejr, sol og forurening. Desuden gør det produkterne meget drøje i brug og derfor mere økonomiske.

Konserveringssystemet er et eget udviklet- testet og godkendt system, som er 100 % naturligt og mildt, baseret på asp bark ekstrakt og kalium mineral.

Hvert enkelt produkt er håndlavet med kærlighed, omhyggelig dedikation, biomedicinsk laboratorie viden og et lille drys af moderne hekseri.

Du kan købe produkterne hos mig - skriv til mig på eva@zenbiose.dk eller sms til 26191966, så aftaler vi en tid, hvor du kan komme forbi.

Jeg sender også gerne produkterne til dig.

SMUK skincare

En skøn hudplejeserie udviklet og produceret i Danmark, med fokus på økologi og naturlige ingredienser.

SMUK skincare er etableret af hudterapeut Heidi Maltby ud fra et ønske om at skabe sit eget hudplejemærke, der både duftede godt, føltes lækkert og havde den ønskede virkning. Uden at skade miljøet.

Smuk skincares produkter er forarbejdet så lidt som muligt, og man bestræber sig altid på at bevare de naturlige, aktive og økologiske ingredienser.

Der bruges udelukkende naturlig farve og parfume - den naturlige duft stammer fra blomster, planter og urter, mens den gyldne farve ofte stammer fra karamel. Den skummende effekt i sæben stammer fra kokosnød i stedet for sulfater.

De violette Miron glas som de fleste af produkterne sælges i, virker som et naturligt filter, der kun tillader de gode og gavnlige stråler fra sollyset i at trænge igennem, hvilket beskytter og forbedrer produkterne. På den måde holder vitaminerne sig friske i længere tid end hvis cremerne var i en helt sort eller gennemsigtig emballage. Miron glassene er desuden genanvendelige og derfor bæredygtige.  

Alle produkter fra SMUK skincare er spækket med aktive ingredienser, vitaminer og antioxidanter - ingredienserne er af højeste kvalitet og nøje udvalgt ud fra virkning og duft.

Målet er, at du skal føle dig forkælet, når du bruger produkterne - du skal nyde duftene og virkelig fornemme den tekstur og virkning som produkterne har. Tilsammen er det nemlig det, der er med til at give produkterne en lækker skin-feel.

Du kan købe produkterne hos mig - skriv til mig på eva@zenbiose.dk eller sms på 26191966, så aftaler vi en tid, hvor du kan komme forbi. Jeg sender også gerne produkterne til dig.

Du kan også booke SMUK skincares signaturbehandling her hos Zenbiose - KLIK HER